Resistencia @ Urbanblog

Nu er de demagogiske borgpolitikere sat på banen med endnu en automatlogisk frihedsindsnævring. Alt imens krisen kradser sår og folk står uden job og får sværere ved at få sammenhængskraft i dagligdagen, sidder disse højtflyvende formyndere og gennemridder statistikker og bruger hjernekrudt på at finde flere måder på at genere vores privatliv og gøre vores personlige livsudfoldelser til syndebuk for samfundets kvaler, istedet for at gå i hak med virkelige problemer!

Jeg citerer fra DRs tekst-TV:

“De unge ryger for meget vandpibe i Danmark. Et flertal af partierne partierne ønsker derfor et forbud mod vandpibetobakken.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er nu gået aktivt ind i sagen.
- “Det er en rigtig dårlig ide med den søde vanedannende tobak i vandpiber.
Det er bekymrende, at den er blevet så populær blandt unge, og derfor er jeg ved at undersøge, hvordan vi kan gennemføre et forbud i Danmark´´”

Det kritisable er især at både venstre- og højrefløjen generelt støtter dette forslag.
For arbejderpartiernes vedkommende, virker det som om at man istedet for at køre klassekampen mod arbejdsgiverne/bourgeoisiet der presser almindelige ned i løn og ud fra arbejdsmarkedet, så forsøger disse pylrede formyndere istedet på at forbedre vores sociale kår, ved at angribe civilsamfundet selv, med stramme, nytteløse, bureaukratiske regler mod vores egen private adfærd.

Forbud er en sovepude ift. reelle problemløsninger, der kun skaber sorte markeder og frustration i det nedre samfund.
Det fratager folk retten til at sætte grænser for sig selv og dermed finde ud af hvordan de bedst balancerer deres livsstil. De bliver absolut ikke klogere af det.
Hvad bliver det næste? Tidsbegrænsning på at se TV og spille? Sexregulering? Alkoholforbud?
Disse højtflyvende stasi-politikere koncentrerer sig åbenlyst kun om umiddelbar statistik og formelle talangivelser for befolkningens sundhed. De forholder sig ikke til hvordan vi selv har det med at posere som vi gør. Eller om vi overhovedet har brug for skide tre ekstra leveår?
Det er i øvrigt demagogik af værste skuffe de skovler frem. Vandpibe, vanedannende? Den afgørende forskel fra alm. smøger er at vandpibe netop IKKE er vanedannende. Vandpibetobakken skader ligeså meget som den alm. tobak, men gør ikke én afhængig.
Og så kører de på den typiske luftballon om at det “føøører til” værre former for nydelsesmidler. Det er som at sige at alkoholikere startede med mælk.

Mystisk er det også, at selv Enhedslisten nikker ja til denne frihedsindskrænkning. Hænger det ikke rimelig dårligt sammen at gå ind for fri hash men samtidig forbyde en endnu mere harmløs form for rygning? *Face palm*

Hvis man ønsker at realisere alt hvad der hedder selvbestemmelse, frihed, og frihed til forskellighed, så skal man være imod og bekæmpe denne normalistiske tvangsepidemi.

Det er på tide at stoppe disse populistiske tosserier.
Giv nu ForbudsDanmark fingeren!

For en venstrefløj uden formynderi og forbudsmanier,

~ Thomas A.

Det har været sagt alt for længe at venstrefløjen ignorererer islamiske diktaturstaters repression af dertilhørende befolkninger. Men der er ikke meget at komme efter længere. Den politisk korrekte epoke er på mange områder blevet mere og mere faset ud. Se bare her:

 http://www.modkraft.dk/spip.php?page=rec…
 http://www.enhedslisten.dk/search/node/I…
 http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Tema…
http://indymedia.dk/search/
…og en smule på SF.dk, samt Villys blogpostering for det iranske oprør.

Omvendt, kommer der kun ganske få eller næsten ingen resultater frem ved søgning efter Iran på de borgerlige partiers hjemmesider. Og regeringens indstilling til det iranske regime har været ufattelig svagpisset, med Per Stig Møller der ligefrem godkendte “valgresultatet” som toppen af kransekagen.

Det kunne virke som om, at de borgerlige kræfter er i et dilemma i en situation som denne.
For på den ene side er de jo som bekendt stærkt aftagende overfor de totalitære, islamiske samfund, som de i mange år har været fremmest i kritikken af. Spc. i 80-90′erne og starten af 2000-tallet.
Men på den anden side er de grundlæggende stærkt aftagende overfor når folkemasserne og de nedre klasser for alvor tager sagen i egen hånd, gør oprør og laver revolution mod de undertrykkende, reaktionære strukturer. Opgøret med det etablerede hierarki har historisk altid været noget der fik de konservative meningsmagere til at krumme tæer.

Som regel foretrækker de fremgangsmåden om at man arbejder indenfor det eksisterende og kun forandrer (de ALLERværste) dele af samfundet. Ingen samfundsomvæltning, for så går det “for vidt” og så bliver folket jo for frie og kommer af med flere privilegerede skiderikker, og måske endda klasselag!

Det kniber dog med modtagelsen af venstrefløjens moralske opbakning til de underkuede, iranske masser. Mange jævne debattører fra det underlødige, danske brokkevælde, kommer med de mest beklagelige og klumpede argumenter om at grunden til at venstrekræfter som Villy, nu retter hård kritik mod reaktionære mørkemænd, BARE er for at score billige PR-points. Villy Søvndal bliver i politikens blogspalte lynchet sønder og sammen af borgerlige røster (udover de arrige venstrekræfter der stadig ikke har kastet fløjlshandskerne), fordi han ikke gejlede ligeså meget op under mordet på Theo Van Gogh og de reaktionære reaktioner på Muhammedtegningerne. De fatter åbenbart ikke at politikere også er mennesker, der kan ændre holdning og udvide deres horisont.

Hvorfor skal en politiker være dømt til at have en bestemt holdning for evig tid, blot fordi vedkommende engang har været tilbageholdende eller ment så og således?

Den parkistanske marxist Tariq Ali taler klokkeklart ud om Obama, krisen, social forandring, imperialisme, mediehykleri, fortielse og krige i Mellemøsten:

 http://www.youtube.com/watch?v=7oYdvQZVv…

Resultat fra EP valgtest på Altinget:

Du er mest enig med:
N. Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari 83%
N. Folkebevægelsen mod EU Ditte Staun 76%
N. Folkebevægelsen mod EU Johanne Langdal Kristiansen 73%

Du er mindst enig med:
C. Det Konservative Folkeparti Thomas Krarup 28%
C. Det Konservative Folkeparti Michael Christensen 30%
C. Det Konservative Folkeparti Christian Wedell-Neergaard 33%

Wow, hvor præcist! Jeg havde i forvejen besluttet mig at stemme på de (stejle) N(ej’ere). Dagsordenen i EU dikteres fra oven af embedsmænd, lobbyister og bureaukrater, og ikke de politikere vi vælger ind i Bruxelles-parlamentet. Derfor er det ualmindelig tyndhudet at fremstille EU som en neutral politisk platform, hvor alle kan være med.
Eller, som en Henrik Guldborg sagde i kommentarfeltet på en Modkraft’s blogge:
“EU’s regler er så tippet i forhold til liberalismen, at det halve kan være nok. Samtidig gør Kommissionens initiativret (altså at det kun er denne gruppe embedsmænd, der kan udarbejde lovforslag), at demokratiet i EU er en joke. Varernes, kapitalens, serviceydelsernes og arbejdskraftens frie bevægelighed er EU’s såkaldte “fire friheder”. Det er reelt en bombe under den solidariske velfærd. Dette grundlag er indskrevet i traktaterne! Nok så meget god SF-politik i EU-parlamentet kan ikke ændre herved. Det svarer nærmest til en fodboldkamp, hvor bolden kun må spilles på den ene banehalvdel og så kalde det en fair kamp.”

Ergo er selve EUs fundament en hæmsko for en demokratisk udvikling. Og selve formen er jo ikke noget man kan ændre indefra.

Testen kan varmt anbefales!

- fra http://jp.dk/indland/indland_politik/art…

“På facaden virker Villy hyggelig, sjov og politisk tilforladelig, men samtidig forsøger han at snige rendyrket socialistisk dogmatik ind af bagdøren, hedder det i nyhedsbrevet som illustreres af et billede at Maos “Lille røde” og teksten: “Er det mon Maos “Lille røde”, der har inspireret Villy Søvndal…?”

Ifølge Venstre vil SF således indføre økonomisk demokrati (ØD) på landets virksomheder og dermed “fratage virksomhedsejere deres ret til selv at bestemme over virksomhedens økonomi”.”

Gudfaderbevares. Som om at økonomisk demokrati har det ringeste at gøre med Sovjetunionen, hvor der jo netop IKKE var økonomisk demokrati, men tværtimod en bureaukratisk dikteret produktionsplanlægning fra oven af et privilegeret statsapparat. Arbejderråd var ikke tilstede efter Stalins kontrarevolution (USSR var statskapitalistisk det meste af vejen, ikke socialistisk).

Og hvor er det plat at fremstille det som en “fratagelse” af personlig frihed og selvbestemmelse, for at arbejdsgiverne dikterer alle de andres position på arbejdspladsen, er jo netop IKKE selvbestemmelse, snarere noget der minder om enevælde.
De reaktionære torskehoveder bliver da også dummere og dummere. Kun ved at vende tingene helt og fuldstændigt på hovedet, kan de fremstille sig selv som “frihedens” garanter og eneleverandører.

Der er ikke engang nogen egentlig socialisme at spore i Villys oplæg. Ingen ekspropriering, eller grundlæggende opgør med privatejet, hvis man da skal dømme ud fra hans tilbagesvar:

“Jeg har da aldrig været i nærheden af at foreslå sovjetiske tilstande i Danmark. Og vi har heller aldrig foreslået ØD. Men vi har foreslået en ordning, hvor medarbejderne og virksomhederne afsætter en pulje penge til videreuddannelse.”

En sideløbende påstand:
“- Forbilledet for SF’s nye ledelse har muligvis været det 16 medlemmer store Politbureau, der var det øverste politiske organ i Det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen. SF’s nye principprogram er en lille pamflet med socialistiske paroler, der lyder som et ekko fra Mao og Marx. Man fristes til at kalde det nye principprogram for Villys lille røde, hedder det i nyhedsbrevet.”

- Hvad så med Venstres evindelige topstyre, smagsdommeri og tendens til forbyde kritikere munden indenfor deres eget partipalads?
Uanset det, bør man dog naturligvis være på vagt overfor den foreløbige udvikling i SF. Centralisering skal begrænses til kun at gælde i et absolut nødvendigt omfang. Ellers ender vi som socialdemokraterne hvor partitoppen orienterer sig til en nyliberal dagsorden mens der i baglandet hersker en mere klassisk socialdemokratisk idéånd.

Det var med stor skuffelse, dyb foragt og en kold fornemmelse løbende nedad ryggen at jeg læste politikens artikel den grønne højrefløjs bestræbelser på at afskaffe alt i principprogrammet der bare lugter af “revolution”, “klasse” og afskaffelse af kapitalisme.

Præmissen for disse bestræbelser bygger overordnet på typiske floskler om at vi jo skal være “moderne”, her suppleret med typiske middelklassemyter om at “kapitalismen (som begreb) er forældet”, og at vi lever i et klasseløst samfund.
Det er alt sammen forvrøvlede myter, for hvis kapitalismen virkelig var forældet som helhed, og der ikke længere var forskellige lag i samfundet med modstridende interesser, så ville der jo ikke være hverken arbejdsgivere, ophøjede profitfyrster, merværdi eller arbejdsgiverforeninger (eller andre borgerlige samlinger som f.eks. DI) der arbejdede på fuldt tryk for at rulle de sociale forbedringer (lempelige arbejdsvilkår, lønninger, timetal m.m.) tilbage. Hvilket jo netop er tilstede i dagens samfund.

Selve myten om det post-industrielle, klasseløse informationssamfund, lader meget til at bygge på den flade, dybdeløse klasseanalyse, hvor man blot deler folk op efter hvor mange penge de har i pungen, ikke efter deres systematiske position i samfundet.

Villy Søvndal selv, lægger op til at vi kun skal “tøjle kapitalismen”, som det også forlød i Nyhedsavisens artikel om SF’s principprogram den 1/5 ‘08, som han ellers mente havde fordrejet hans udtalelser.

Det er egentlig tragisk, efter min mening, at netop som vi render ind i én af kapitalismens naturlige epidemier - kriseperioden - så kan venstrefløjen ikke mane sig til mere end blot “lidt mere regulering”.

Kriser bliver ikke bare skabt af manglende regulering, eller af enkeltpersoner med en “uansvarlig” opførsel, men er en grundlæggende del af den borgerlige produktionsmådes dynamik; derfor skal den også løses grundlæggende.
Man kan ikke forhindre banker og finansfyrster i at spekulere priserne op til urimelige højder, med efterfølgende bristebobler, uden at samfundet som helhed har rådighed over denne sektor og lægger en plan for denne.

I øvrigt er den typiske opfattelse af revolution vanvittig absurd. Det er jo ikke fordi man ønsker blod i gaderne, krudt og kugler og væbnet opstand, bare fordi man er revolutionær. At være revolutionær betyder kun at man ønsker samfundsforandring på grundlæggende plan, hvilket sagtens kan foregå igennem en demokratisk proces.

Hvis flertallet i SF bestemmer sig for at afskaffe disse rester af egentlig klassebevidsthed, kan partiet ikke titulere sig selv “socialistisk”.
Man er ikke socialist bare fordi man omfordeler lidt fra rig til fattig. Fordi man beskatter. Fordi man regulerer markeder eller lignende.
Nej, disse mekanismer er kun en tilpasning af det bestående system, ikke en erstattelse. Socialdemokratiet rendte i en blindgyde (ift. deres økonomiske politik) slutningen af 1900-tallet, netop fordi de nåede deres mål og ikke indfri flere forandringer, da de vedblev med at opretholde det kapitalistiske system og blot reformere det.

Vi har ikke brug for flere socialdemokratiske forlængelser. Vi har brug for et parti der vil fungere som en demokratisk, udogmatisk varetager af arbejdernes interesser og gøre op med det frie markeds kaos og profitfyrsternes evige udplyndring, som ikke kan løses ved bare at “putte læbestift på grisen”.

Nyliberalismen ud af socialdemokratiet, reformismen ud af SF.

“The Bolshevist revolution in Russia was the work of Jewish brains, of Jewish dissatisfaction, of Jewish planning, whose goal is to create a new order in the world. What was performed in so excellent a way in Russia, thanks to Jewish brains, and because of Jewish dissatisfaction, and by Jewish planning, shall also, through the same Jewish mental and physical forces, become a reality all over the world.”
- The American Hebrew, 10. september, 1920

“The Communists are against religion (Christianity), and they seek to destroy religion; yet, when we look deeper into the nature of Communism, we see that it is essential nothing else than a religion (Judaism).”
- Rabbi Harry Waton, A Program for the Jews and Humanity, p. 138.

“The Jews welcome this revolution in the Christian world, and the Jews should show an example. It is not an accident that Judaism gave birth to Marxism, and it is not an accident that the Jews readily took up Marxism: all this was in perfect accord with the progress of Judaism and the Jews.”
- Rabbi Harry Waton, A Program for the Jews and Humanity, p. 148.

“De maa forstaa, at der kun er en Vej til at slippe af med Bolshevismen, og det er at drukne Lenin og hans jødiske Kreaturer i deres eget Blod.”
- Hans Hansen, Jyllandposten, d. 6. december 1919

“Før eller senere vil de civiliserede Samfund alligevel blive nødt til at kværke den tysk-jødiske Forbryderbande, der regerer Rusland”
- Hans Hansen, 28. februar 1920

…udover at nazisterne jo jagtede og dæmoniserede jøder og bolsjevikiske tilhængere som én samlet fjende.

Alligevel forsøger folk på den reaktionære blå fløj idag at smide anti-semitismen over på venstrefløjen, som om det var dér den opstod og dér hvor den spirer og gror. Hvilket da må siges at være vældig fint i takt med at den offentlige opinion efterhånden er blevet helt og aldeles fjendtligt stillet overfor nazismen som helhed, inklusiv borgerligt, højrenationalistisk orienterede kræfter. Meget fin måde at bytte fronterne rundt i scenariet på, ved at gå fra at en sidestilling med jøder, kommunister, bolsjevikker, og marxister der stod imod de anti-semitiske og nazistiske kræfter, til en sidestilling af kommunister og nazister, som simplister fra højrefløjen gør det.

Et eksempel er Bent Blüdnikow, der på baggrund af den progressive modstand mod israelsk imperialisme og undertrykkelse af det palæstinensiske folk og en enkel bog v. navn “Zionismens Israel” af den tidligere VS’er Anne Grethe Holmsgaard og Kit Broholm, beskylder venstrefløjen (specielt den revolutionære del deraf) for at være ophav til anti-semitisme.

»Her er vi virkelig inde ved et af de betændte områder, hvor venstrefløjen forarget vil protestere: Vi er da ikke jødehadere … Men i 1970′erne var den nye anti-semitisme hægtet på den såkaldte anti-zionisme, som kan kaldes en stærk tro på, at jødiske kræfter var i tæt alliance med USA-imperialismen, og at jøder potientielt var reaktionens femte kolonne. I sidste instans var jøderne nogen, der skulle gøres op med, når revolutionen kom,« sagde han i et Information-interview den 16. januar.

Men som Morten Thing meget klart udpensler i en Modkraft-artikel i februar månede, er der ikke videre belæg for påstanden om denne “klassiske anti-semitisme”;

“Analysen er præget af DKP-synspunkter, hvilket sikkert hænger sammen med, at Kit Broholm var DKPer, men man må jo gå ud fra, at Holmsgård dækkede synspunkterne. Bortset fra det, hæfter man sig vel især ved det synspunkt, at jøder bør assimilere sig og ikke opretholde særskilte organisationer, et synspunkt på integration, som ligger meget tæt op ad officiel dansk indvandrerpolitik i dag. Endelig hæfter man sig ved en politik-opfattelse, som gør den zionistiske bevægelse og Israel til én, og som gør denne personifikation til den eneste (og konspirative) aktør på scenen.
Men bortset fra disse synspunkter, som jeg er uenig i, har jeg svært ved at se nogen antisemitiske synspunkter. De er jo klart anti-israelske og anti-zionistiske. Men man kunne med en vis ret sige, at forfatterne med deres argumentation vil ‘beskytte’ diasporaens jøder mod zionisterne, og at de derfor faktisk skelner mellem jøder og israelere.”

I øvrigt er det hykleri af en bundhamrende grotesk kaliber, at stå og fælde dæmoner ned ad væggen over en bog der henfalder til assimilering og kritiserer zionisme på meget den samme måde som højrefløjsfolk idag retter ud efter islamisme. Hvad er den principielle forskel her? Ikke at jeg anfægter modstand mod islamisk fascisme dog.

Anyways. Folk bliver nødt til at stoppe den lineære idioti med at smide diverse totalitære ondskabsfuldheder over på hele modstående fløje. Man er ydermere nødt til at undersøge præmissen og analysen hos den enkelte ideologiske retning man afsiger domme på. Selvom at både anti-semitter og anti-imperialister (el. progressive kræfter generelt) langer ud efter Israel, betyder det på INGEN måde at de begge har et nederdragtigt syn på jøder eller at de har den samme præmis for de holdninger de udtrykker. Man bør i øvrigt få det smækket på plads at denne antisemitisme jo på alle måder bunder i en reaktionær, chauvinistisk indgangsvinkel, som kun kan forbindes med nationalisme, etnocentrisme og lignende fænomener, som er højrefløjske tankegange.

Og hvad mente Lenin, som er en af kommunismens fremmeste ikoner, i øvrigt om jøderne?

“Anti-Semitism means spreading enmity towards the Jews. When the accursed tsarist monarchy was living its last days it tried to incite ignorant workers and peasants against the Jews. The tsarist police, in alliance with the landowners and the capitalists, organized pogroms against the Jews. The landowners and capitalists tried to divert the hatred of the workers and peasants who were tortured by want against the Jews.

In other countries, too, we often see the capitalists fomenting hatred against the Jews in order to blind the workers, to divert their attention from the real enemy of the working people, capital. Hatred towards the Jews persists only in those countries where slavery to the landowners and capitalists has created abysmal ignorance among the workers and peasants.

Only the most ignorant and downtrodden people can believe the lies and slander that are spread about the Jews. This is a survival of ancient feudal times, when the priests burned heretics at the stake, when the peasants lived in slavery, and when the people were crushed and inarticulate. This ancient, feudal ignorance is passing away; the eyes of the people are being opened.

It is not the Jews who are the enemies of the working people. The enemies of the workers are the capitalists of all countries. Among the Jews there are working people, and they form the majority. They are our brothers, who, like us, are oppressed by capital; they are our comrades in the struggle for socialism.”

Uanset hvad man mener om hvad Vladimir I øvrigt stod for, demonstrerer denne tale umådelig klart det marxistiske syn på lige netop et område. Der er intet folkeslag der udelukkende består kapitalistiske slyngler, som nazisterne så dumt pålagte det jødiske folk i deres forsøg på “socialistisk” retorik da de appellerede til den demoraliserede tyske arbejderklasse. Det fastslår også at den revolutionære socialisme ikke har en kæft at gøre med den anti-semitiske tankegang, uanset hvad man hører fra nogle enkelte forvrøvlede afhoppere.

Godt nytår.

“Den konservative franske regering har i et direktiv den 1. juli tilladt politiet at oprette en database over personer, der er aktive i politiske bevægelser, fagforeninger, religiøse foreninger og andre organisationer.

Databasen, der kaldes EDVIGE-projektet, vil registrere alle over 13 år, der »grundet deres individuelle eller kollektive aktiviteter formentlig vil forstyrre den offentlige orden«, skriver computerbladet Comon på sin hjemmeside.

Det er ikke kun de personer, som politiet mener, udgør en sikkerhedsrisiko, der registreres i databasen, men også dem, »der har søgt eller søger den direkte og ikke tilfældige kontakt med disse personer«.

Databasen vil både registrere navne og adresser, fysiske kendetegn, skatteoplysninger, juridiske forhold, seksuel orientering og helbredsoplysninger på personerne.”

- Fra http://modkraft.dk/spip.php?article8636

 Jøsses i helvedesilden. Som om virkeligheden ikke var skræmmende nok i forvejen. Det forebekommer mere og mere evident hvordan den herskende klasse, også den dag idag, benytter staten som værktøj til at fastholde deres privilegier og dagsorden.

Og alligevel står det halve af befolkningsmasserne rundt om i Europa kraftederdøjteme og skriger på mere politikontrol, reaktionær retspolitik og perfide terrorpakker..?
Det er simpelthen utænkeligt hvordan borgerlige fløjfolk samtidig kan fungere som prædikanter for vestlig “demokrati og frihed”.

Man taler om totalitære tendenser indenfor de reaktionære rækker, som om det skulle være noget der kun eksisterer på venstrefløjen. Gudfaderbevares.

Dette hører vi aldrig om i massemedierne. Hvis interesser varetager de?
En ræverød agenda siger man i blå stue. Den udlægning køber jeg ikke før det sner på Cuba.

Eks-SF’erne fra det nu nedlagte asylnetværk der styrtede ud af partiet som rotter under kloakvandfald rammer flere meter ved siden af med deres kritik af S-SF integrationsudspillet.

I Information-artiklen om disse brægede fårs stillingtagen, lyder udtalelserne bl.a. at “…det er den mest triste del af socialdemokratisk politik, man er gået ind på: Nemlig tankegangen om, at der er noget galt med dem, der kommer hertil. Det er vinklen på alle 14 punkter i udspillet. Selv med de bedste intentioner udtrykker det en dyb mangel på respekt for de her mennesker.“

Samtlige punkter..?! Jeg har meget svært at spotte fremmedhad i størstedelen af det integrationsudspil.

Det er svært at se nogetsomhelst racistisk kendetegn i punkter som f.x. oprettelse af antidiskriminationsenhed, opholdstilladelse til sexslaver, forpligtelse af folke- og privatskoler til at medintegrere, nedbryde arbejdsgivernes racistiske udelukkelser af nydanskere, psykolog-bistand og rettigheder for asylansøgere, og SSP-samarbejdet.

For det andet er der stor forskel mellem at mandsopdække unge indvandrere med hårdtslående urobetjente, og så nærpoliti med socialpædagogisk uddannelse, som er et af de punkter der har fået dele af venstrefløjen på barrikaderne over “højredrejning”.
Derudover er den kontante håndtering af bandekriminalitet, den kontrollerede indvandring, tvangsfjernelserne, og andet der lægges op til i handlingsplanen, for det meste koblet med en medmenneskelig indstilling og egentlige valgmuligheder for de etniske mindretal, fremfor bare ren stigmatisering og nationalmoralske korstog.

Jeg har virkelig svært ved at se hvorfor man skal klynge nogen i hjørne med xenofober og fremmedhadere, blot fordi man ikke ligefrem vil servere alt på et sølvfad uden at koble det med ansvarsforpligtelse, som det var tilfældet i den dybt  lalletolerante og virkelighedsfjerne udlændingepolitik i 80-90′erne.

For det tredje, så burde alle de progressive punkter hvor partierne når til enighed, og de i alt 23 punkter hvor SF har rykket socialdemokraterne (bl.a. cementeret retten til bo og job for asylfolk, SSP-samarbejde, og psykologer på skoler), klart overskygge de enkelte to knaster (24-års-regel og tilknyt.krav) som SF blot måtte erkende er flertal for.

Og det ville for alt i verden være snothamrende dumt, at kassere realiseringen af alle de andre nødvendige, progressive justeringer af udlændingepolitikken blot for at kunne sidde i hjørnet og erklære sig hellig (alt-eller-intet-logikken).

Som en anden fløjfælle så oprigtigt skrev i en debat om samme emne;

“Er den rigtige venstreorienterede strategi at sidde i et elfenbenstårn og brokke sig over, at verden ikke overensstemmer med målsætningerne i vores principprogram? Eller er den at gå ind og kæmpe for selv den mindste forbedring for almindelige mennesker?”

Det kunne ikke være mere trit med virkeligheden.
At stille sig udenfor enhver forhandling hvor det ikke kan lade sig gøre at få SAMTLIGE forslag igennem(!) og råbe som høns i et slangebur,ville ikke ændre synderligt på udfaldet.
Det klart fornuftige udgangspunkt er utvivlsomt at satse pengene på den overvægt af mange andre punkter, hvor partierne er enige og kan føre konkrete forbedringer igennem.

Til dette er der ikke noget egentligt alternativ. Andet end at “vaske sine hænder”, som En(som)hedslisten har for vane at gøre. Man opnår ved gud ingen indflydelse eller forandring ved at nægte at indgå i kompromisser (endda når der er langt større gevinst end der er tab). For facit vil stadigvæk være at flere resultater bliver ført igennem, end ved politisk isolation.

Dette kunne passende blive afrundet af et mindre citat fra Astrid Krag om aftalen;

»…jeg tror faktisk ikke, at der er nogen i det radikale, der vil være uenige i, at en familiekultur, hvor piger skal stoppe deres uddannelse, fordi de skal være hjemmegående husmødre er noget, der ikke passer særligt godt med et ligestillet Danmark. Det er en virkelighed som vi må forholde os til.«

…og en anbefalet analyse, med en nærmere, og meget klar beskrivelse af udspillet i bunden:
- Postet i Dogmetolerance, Fløjls- eller arbejdshandsker?, Integration, Kompromis, Kultur, Politisk korrekthed, Populisme, Racisme, Radikalisme, Realisme | Ingen kommentarer »