URBANblog

Arkiv for 'Frihedsbegrebet' Kategorien

Forbud mod vandpibetobak - Giv Forbudsdanmark fingeren!

lørdag, 14.11.2009.

Nu er de demagogiske borgpolitikere sat på banen med endnu en automatlogisk frihedsindsnævring. Alt imens krisen kradser sår og folk står uden job og får sværere ved at få sammenhængskraft i dagligdagen, sidder disse højtflyvende formyndere og gennemridder statistikker og bruger hjernekrudt på at finde flere måder på at genere vores privatliv og gøre vores personlige livsudfoldelser til syndebuk for samfundets kvaler, istedet for at gå i hak med virkelige problemer!

Jeg citerer fra DRs tekst-TV:

“De unge ryger for meget vandpibe i Danmark. Et flertal af partierne partierne ønsker derfor et forbud mod vandpibetobakken.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er nu gået aktivt ind i sagen.
- “Det er en rigtig dårlig ide med den søde vanedannende tobak i vandpiber.
Det er bekymrende, at den er blevet så populær blandt unge, og derfor er jeg ved at undersøge, hvordan vi kan gennemføre et forbud i Danmark´´”

Det kritisable er især at både venstre- og højrefløjen generelt støtter dette forslag.
For arbejderpartiernes vedkommende, virker det som om at man istedet for at køre klassekampen mod arbejdsgiverne/bourgeoisiet der presser almindelige ned i løn og ud fra arbejdsmarkedet, så forsøger disse pylrede formyndere istedet på at forbedre vores sociale kår, ved at angribe civilsamfundet selv, med stramme, nytteløse, bureaukratiske regler mod vores egen private adfærd.

Forbud er en sovepude ift. reelle problemløsninger, der kun skaber sorte markeder og frustration i det nedre samfund.
Det fratager folk retten til at sætte grænser for sig selv og dermed finde ud af hvordan de bedst balancerer deres livsstil. De bliver absolut ikke klogere af det.
Hvad bliver det næste? Tidsbegrænsning på at se TV og spille? Sexregulering? Alkoholforbud?
Disse højtflyvende stasi-politikere koncentrerer sig åbenlyst kun om umiddelbar statistik og formelle talangivelser for befolkningens sundhed. De forholder sig ikke til hvordan vi selv har det med at posere som vi gør. Eller om vi overhovedet har brug for skide tre ekstra leveår?
Det er i øvrigt demagogik af værste skuffe de skovler frem. Vandpibe, vanedannende? Den afgørende forskel fra alm. smøger er at vandpibe netop IKKE er vanedannende. Vandpibetobakken skader ligeså meget som den alm. tobak, men gør ikke én afhængig.
Og så kører de på den typiske luftballon om at det “føøører til” værre former for nydelsesmidler. Det er som at sige at alkoholikere startede med mælk.

Mystisk er det også, at selv Enhedslisten nikker ja til denne frihedsindskrænkning. Hænger det ikke rimelig dårligt sammen at gå ind for fri hash men samtidig forbyde en endnu mere harmløs form for rygning? *Face palm*

Hvis man ønsker at realisere alt hvad der hedder selvbestemmelse, frihed, og frihed til forskellighed, så skal man være imod og bekæmpe denne normalistiske tvangsepidemi.

Det er på tide at stoppe disse populistiske tosserier.
Giv nu ForbudsDanmark fingeren!

For en venstrefløj uden formynderi og forbudsmanier,

~ Thomas A.

Højrerabiate barbarer ønsker mord på Obama

lørdag, 03.10.2009.

- http://modkraft.dk/spip.php?article11611

“Præsident Obama modtager således i gennemsnit 30 dødstrusler om dagen – fire gange så mange som hans forgænger, George W. Bush – og med en eksplosiv vækst i USA’s fascistiske væbnede militser, og med adskillige eksempler på maskinpistolbevæbnede højreekstremister til offentlige møder, hvor præsidenten har været tilstede”

“Flere iagttagere beskriver stemningen i USA i øjeblikket som mindst ligeså hadefuld som op til attentatet på præsident John F. Kennedy i 1963.”

“Under et af disse møder i Arizona den 17. august i år mødte 12 bevæbnede militsfolk op udenfor det kongrescenter, hvor mødet fandt sted – kort efter at en lokal præst, Steven Anderson fra the Faithful World Baptist Church, havde afholdt en prædiken, hvori han åbenlyst ønskede præsidenten død”

En så sindsforvirret folkestemning burde vise, hvor meget ignorance der er i det amerikanske samfund.

Ikke bare bunder disse konspiratoriske vredesudbrud i racistisk had til Obamas hudfarve, det er også en lynende retarderet sammenligning de bringer på bane.

De sammenligner Obama med Hitler, fordi han kæmper for en sundhedsreform, hvor det jævne folk vil få mere lige adgang til behandling. Hvad link er der her fra Obamas reform til Hitlers fascistiske raceherredømme? Hvor er der en parallel til jødeforfølgelserne? De etniske udrensninger? De politiske fængslinger? Det er det mest nederdragtige og fordummende sliddersladder hørt i mands minde.

Kendetegnende for 30-40′ernes Tyskland var jo ikke, at staten på nogen måde gav dem sociale forbedringer eller lige vilkår. Hitlers nazityskland havde absolut ikke en hundelort at gøre med progressive reformer eller lighed.

Tværtimod var det et samfund der udslettede alle undermenneskelige individer, lavstående samfundsgrupper og andre etniciteter. Og nazisterne mødte stor beundring fra kapitalister på Wallstreet og blev økonomisk støttet af multinationale selskaber som IBM, A.P. Møller, Coca-Cola, Texaco og Ford.

Derudover var der ingen socialistisk klassekarakter af den produktionsmåde, som det nazistiske Tyskland byggede på. Fagforeninger var afskaffet, den private ejendomsret blev bibeholdt og staten og markedet var smeltet sammen til én superenhed, snarere end at elskaber blev eksproprieret og drevet på andre præmisser. Nazitysklands økonomiske model hældte klart til en keynesiansk, korporativ model.
Herregud, lidt regulering og kontrol af profitter hist og her, er selvfølgelig ikke det samme, som en direkte afskaffelse af profitsystemet og arbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne. Her i det nazistiske eksempel, var de stadig på private hænder og fungerede fuldt ud på basis af proditmaksimering og kapitalistiske klasseinteresser. Markedet blev blot smeltet sammen med statsapparatet, som tjente og regulerede til fordel for kapitalisterne, ikke lønmodtagerne. Korporatisme. Noget der også på engelsk kaldes  “the marriage of state and market”.

Den højreekstreme, amerikanske folkestemning påtegner en ignorance på nogenlunde samme stadie, som de bibelske fantaster i middelalderen der hårdnakket påstod at jorden var flad og tog enhver tænkelig barbarisk metode i brug for at gøre det af med skeptikere og kættere der modsatte sig deres orden.

Som det er i USA nu, tjener medicinalindustrien og sundhedsforsikringsselskaberne penge på direkte at AFVISE folk behandling og mange middelklassefolk må direkte gå fra hus og hjem for at få råd til en behandling i det overprivatiserede sundhedsvæsen. Fattige “borgere” der ikke har råd bliver smidt på gaden i bogstaveligste forstand. Sundhedssektoren er tilmed flere gange dyrere i drift, end den universelle model.
Tåbeligt er det herved at ævle om, at statslig sundhedsvæsener ikke virker, når de mildest talt sidder i lort til halsen med deres nuværende ordning. Det fremgår bare ikke så klart for den menige borger, når lobbyisterer gør alt hvad de kan for at tilsløre billedet og opretholde deres luftige tankespind om at den menige amerikaner får opfyldt sine behov i det privatiserede og profitdrevne sundhedssystem.

Det allermest essentielle her er, at der jo allerede findes en lang række samfund herovre i Europa, med en mere eller mindre universel sundhedssektor. Hvis de amerikanske højrefløjsmiljøer tror at fascisme bliver indført med en egalitær sundhedsreform, burde de tage og åbne deres øjne og kigge over på vores samfund og betragte, at der ikke er noget som helst fascistisk diktatur oppe at køre her.

Venstres hovedløse sammenblanding og Søvndal om ØD

onsdag, 29.04.2009.

- fra http://jp.dk/indland/indland_politik/art…

“På facaden virker Villy hyggelig, sjov og politisk tilforladelig, men samtidig forsøger han at snige rendyrket socialistisk dogmatik ind af bagdøren, hedder det i nyhedsbrevet som illustreres af et billede at Maos “Lille røde” og teksten: “Er det mon Maos “Lille røde”, der har inspireret Villy Søvndal…?”

Ifølge Venstre vil SF således indføre økonomisk demokrati (ØD) på landets virksomheder og dermed “fratage virksomhedsejere deres ret til selv at bestemme over virksomhedens økonomi”.”

Gudfaderbevares. Som om at økonomisk demokrati har det ringeste at gøre med Sovjetunionen, hvor der jo netop IKKE var økonomisk demokrati, men tværtimod en bureaukratisk dikteret produktionsplanlægning fra oven af et privilegeret statsapparat. Arbejderråd var ikke tilstede efter Stalins kontrarevolution (USSR var statskapitalistisk det meste af vejen, ikke socialistisk).

Og hvor er det plat at fremstille det som en “fratagelse” af personlig frihed og selvbestemmelse, for at arbejdsgiverne dikterer alle de andres position på arbejdspladsen, er jo netop IKKE selvbestemmelse, snarere noget der minder om enevælde.
De reaktionære torskehoveder bliver da også dummere og dummere. Kun ved at vende tingene helt og fuldstændigt på hovedet, kan de fremstille sig selv som “frihedens” garanter og eneleverandører.

Der er ikke engang nogen egentlig socialisme at spore i Villys oplæg. Ingen ekspropriering, eller grundlæggende opgør med privatejet, hvis man da skal dømme ud fra hans tilbagesvar:

“Jeg har da aldrig været i nærheden af at foreslå sovjetiske tilstande i Danmark. Og vi har heller aldrig foreslået ØD. Men vi har foreslået en ordning, hvor medarbejderne og virksomhederne afsætter en pulje penge til videreuddannelse.”

En sideløbende påstand:
“- Forbilledet for SF’s nye ledelse har muligvis været det 16 medlemmer store Politbureau, der var det øverste politiske organ i Det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen. SF’s nye principprogram er en lille pamflet med socialistiske paroler, der lyder som et ekko fra Mao og Marx. Man fristes til at kalde det nye principprogram for Villys lille røde, hedder det i nyhedsbrevet.”

- Hvad så med Venstres evindelige topstyre, smagsdommeri og tendens til forbyde kritikere munden indenfor deres eget partipalads?
Uanset det, bør man dog naturligvis være på vagt overfor den foreløbige udvikling i SF. Centralisering skal begrænses til kun at gælde i et absolut nødvendigt omfang. Ellers ender vi som socialdemokraterne hvor partitoppen orienterer sig til en nyliberal dagsorden mens der i baglandet hersker en mere klassisk socialdemokratisk idéånd.